Site name | Besætning

Besætning

Lillebjørn er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads på Randers Fjord mellem Randers Bro og Udbyhøj for op til 12 passagerer.

 

Den samlede stab af besætningsmedlemmer, der sejler med Lillebjørn, består af ca. 25 personer, der alle arbejder på frivillig og ulønnet basis. Eneste løn er at dele den enestående mulighed for flotte naturoplevelser på og omkring Randers Fjord med de 600-700 passagerer, der hvert år er ude og sejle med Lillebjørn.

 

Til at manøvrere og håndtere skibet er der altid 2 besætningsmedlemmer ombord. Én skibsfører med fornøden teoretisk og praktisk uddannelse samt erfaring til at føre Lillebjørn, og én befaren skibsassistent.

 

Hele besætningen gennemgår årligt sammen med repræsentanter for bestyrelsen skibet, herunder særligt med fokus på nødberedskab og sikkerhedsprocedurer.

 

Hele besætningen glæder sig til at byde dig velkommen ombord på Lillebjørn

Der er altid 2 besætningsmedlemmer ombord. En skibsfører og skibsassistent

Besætningsmedlemmerne arbejder alle på frivillig og ulønnet basis